tirsdag den 18. august 2015

Holiday romance (Dansk)

En romantisk fortælling om to mennesker, der mødes for første gang til Aalborg Karneval


I den søde maj måned, er det ikke kun blomsterne, der blomstre. Romantikken findes over alt omkring os, men de fleste tror aldrig, det vil ske for dem selv.
Jeg var blandt en af de heldige denne pinse ferie, at møde denne dejlige og vildt søde pige.
Hun sad på græsset under karnevallet i Aalborg og jeg var klædt ud som en pink gorilla.
Hendes øjne var nøddebrune og et forførende smil, hun sad med en banan. der slog det mig, at jeg ville tage chancen og prøve at bryde isen. Så med nogle abelignede lyde, fik jeg overtalt hende til at give mig bananen. Isen var brudt og jeg satte mig hos hende, tog masken af og fik snakket med hende. Da hun ikke talte mit modersprog, forgik samtalen på et sprog vi begge kunne tale.
En af mine venner kom over til os og sagde på dansk, at jeg skulle kysse hende. Da den søde pige ikke forstod, hvad min ven havde sagt, spurgte hun om det. Jeg oversatte for hende, hvad han havde sagt. Men så kom overraskelsen for mig, hun sagde at jeg godt måtte kysse hende, hvis jeg havde lyst. Og selvfølgelig kyssede jeg hende, ville være dumt at gøre alt andet, når hun har et smuk, forførende smil og har to hazel øjne, der kunne bore sig ind i sin sjæl.
Efter kysset sagde hun "din ven så det jo ikke", så jeg råbte efter min ven for at få hans opmærksomhed, fik dog både hans og de andre venner jeg var i blandt opmærksomhed
Hun kyssede mig endnu en gang, selvom venner råbte om og sagde en masse ting. Kunne jeg kun nyde det søde forførende kys.
Jeg var blevet en lille smule afhængig af hendes kys og hendes nærvær.
Vennerne begyndte at sætte sig, så vi også var en del af gruppen. Der blev snakket og alkoholiske drikke blev sendt rundt.
Hun fik noget, der ikke smagte så godt, jeg tilbød hende vand fra min camelbak. Hun takkede ja og sad lidt med røret fra camelbaken. Så spurgte hun hvordan den virkede. "You have to suck" svarede jeg og hun begyndte at grine, min forfærdeligt ord valg tiggede en mindre misforståelse og blev til en lille joke, hver gang hun ville have lidt vand.
Men tiden gik, hendes venner dukkede op og på et eller andet tidspunkt, så måtte det jo komme at hun og hendes venner skulle videre.

Timerne gik og hun var stadig brændt fast i mit hoved. Men hun var kun i Danmark i 4 dage, så chancen for, at jeg ville se hende igen, var minimal.
Jeg havde godt nok fået hendes mail og senere på aftnen, tog jeg mig sammen til at sende hende en mail.
Bling sagde min mobil. Jeg havde fået svar, vi skrev lidt før vi blev enig om at hun ville sende mig koordinaterne til, hvor hun var.
Hendes venner var gået med til at hun måtte gå med mig hjem for en lader til deres telefoner. 
For fulde spring skær jeg mig gennem luften og løb jeg gennem byens gader for at komme ned til de koordinater, jeg havde fået.
Men koordinaterne var til en gyde bag ved Joe & the juice.
Jeg prøvede at få hende til at nævne stedet, de sad og ventede.
Da de svarede tilbage, gik jeg der over og fik lavet den lille byttehandel.
Min første menneskehandel var sket, dog med et blink i øjet, da jeg lovede at bringe hende sikkert tilbage til busterminalen senere på aftnen.
Vi gik hjem til mit sted og lagde os i min seng.
Vi snakkede længe og så bad hun mig lægge mig op til hende, vi fik kysset og før vi vidste af det. Ringede min alarm og sagde at det var på tide at får hende ned på busterminalen og sige farvel.
Hun spurgte mig om jeg havde lyst til at besøge ARoS i Århus sammen med hende.
Og da jeg ikke vidste hvad det var, men vil mere end noget andet heller bruge mere tid sammen med hende. Så jeg svarede ja og fulgte hende ned til hendes venner og kyssede hende farvel.

Dagen efter tog jeg til Århus og gik over til ARoS, bygningen med en regnbue over sig 
Hun skrev at hun var oppe på taget.
Jeg gik ind, betale en billet og da elevatorer normalt ikke kører ret så stærk op. Valgte jeg at løbe op langs trapperne for at se hende igen.
Oppe i regnbue fik jeg øje på hende, nu skulle jeg bare finde hen til hende.
Men nu vil jeg ikke gøre fortællingen for lang.
Men jeg brugte min dag sammen med hende og hendes venner.
Vi fik kysset, grint og jeg så hende blandt blomster, hvor hun var det smukkeste blandt alle blomsterne.
Men alting har en ende, så tiden måtte jo komme, hvor jeg måtte tage toget tilbage til Aalborg og måske aldrig se hende igen.

Hun vil altid have en plads blandt mine minder og jeg håber, at jeg kommer til at se hende en dag igen.

Og til alle jer, som læser dette oplæg, tak fordi jeg måtte dele dette minde med jer og håber at I også får chancen til at opleve den søde form for ferie romantik af den slags man aldrig vil have til at ende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar